PROFIL

 

Mads Stougaard 53 år.
Har været praktiserende øre-næse-halslæge siden 2003.
Er bredt uddannet på blandt andet ØNH-afdelinger på Gentofte Sygehus og Plastikkirurgisk afdeling på Herlev Sygehus. Var afdelingslæge på Rigshospitalet øre-næse-halsafdeling inden praksisstart.
Holder uddannelsen ved lige på nationale og internationale møder og kurser.

Har selv ved flere lejligheder været medarrangør af kurser for kolleger og som ekstern lektor på Københavns Universitet undervist læger under uddannelse til almen praksis i øre-næse-halssygdomme. Desuden deltaget i efteruddannelsen af
klinikpersonale hos øre-næse-halslæger.


Anæstesilæge Carl Johan (grøn), ØNH-læge Mads (blå),
Sygeplejerske Charlotte (sidder), Sekretærer Elin (Headset) og Helle
 
3 klinikassistenter på klinikken fungerer som sekretærer og assistenter ved undersøgelse og indgreb. Gruppen omfatter en meget erfaren øre-næse-halssygeplejerske og to meget erfarne lægesekretærer.
Deres uddannelse holdes ved lige ved årlige møder og kurser.
På klinikken tilbydes undersøgelse, behandling og vejledning ved et stort antal øre-næse-halslidelser.
Forskellige infektionstilstande i ØNH-området undersøges og behandles.
Der undersøges, rådgives og så vidt muligt behandles for bl.a. hørenedsættelse, tinnitus og svimmelhed.
Allergiske øvre luftvejslidelser udredes bl.a. med priktest-undersøgelse og behandlingsforslag gives.
Lidelser med symptomer fra svælg og strube undersøges ofte med tynd bøjelig kikkert evt. med video-demonstration.
Knuder i hud, slimhinder eller organer i området fjernes eller biopseres.